AI-forordningens artikel 50 og AI oven på jeres ERP

Kravene om gennemsigtighed i artikel 50 i EU's AI-forordning gælder fra den 2. august 2026. De er ikke begrænset til højrisiko-AI-systemer. En virksomhed helt uden højrisiko-AI kan stadig have pligter efter denne artikel.

Kører I en AI-assistent oven på ERP-data, forklarer denne side, hvilke pligter der gælder jer, hvilke der gælder jeres leverandør, og hvad der har ændret sig i fristerne.

Denne side er information, ikke juridisk rådgivning. Træf beslutningerne med jeres egen rådgiver.

Hvad kræver artikel 50?

Artikel 50 dækker fire situationer:

1. Direkte interaktion med mennesker. Chatbots, virtuelle assistenter og andre automatiske systemer, som en person taler med.
2. Syntetisk indhold. Tekst, billeder, lyd eller video skabt af AI.
3. Følelsesgenkendelse og biometrisk kategorisering. Systemer, der vurderer stress, stemning eller demografiske kategorier.
4. Deepfakes og AI-skabt tekst om forhold af offentlig interesse.

Pligterne deler sig mellem den, der udbyder et system, og den, der anvender det. I forordningens eget sprog er de to roller udbyderen og idriftsætteren.

Oplysningen skal nå personen senest ved den første interaktion eller eksponering. Den skal være klar og tydelig, og den skal opfylde krav om tilgængelighed.

Gælder artikel 50 for en ERP-assistent?

Situation 1 gælder næsten enhver ERP-assistent, fordi en person skriver et spørgsmål og får et svar fra et AI-system.

Pligten, der følger, er beskeden. Personen skal vide, at svaret kom fra et AI-system. En tydelig mærkning i brugerfladen opfylder den. Det er som regel leverandørens pligt som udbyder, og det er værd at få bekræftet, at produktet gør det, i stedet for at gå ud fra det.

Situation 2 gælder, så snart assistenten producerer indhold, der forlader huset: en mail i udkast, et genereret dokument, en rapporttekst. Pligten til maskinlæsbar mærkning ligger hos udbyderen af det generative system.

Situation 3 og 4 gælder normalt ikke for ERP-arbejde.

Er en ERP-assistent et højrisiko-AI-system?

Normalt nej, og svaret afhænger af, hvad I bruger den til, ikke af hvad den er.

Højrisikokategorierne handler om anvendelser som beslutninger om ansættelse, kreditvurdering af fysiske personer, adgang til væsentlige tjenester og sikkerhedskomponenter i regulerede produkter. En assistent, der svarer på spørgsmål om finansposter, er ikke i de kategorier.

Den samme assistent kan rykke ind i en af dem. Bruger I den til at score ansøgere, til at rangere medarbejdere eller til at afgøre, om en fysisk person får kredit, så se på højrisikoreglerne sammen med jeres rådgiver. Anvendelsen afgør det, og anvendelsen kan ændre sig, uden at nogen opretter en sag.

Hvad har ændret sig i fristerne?

Digital Omnibus-pakken ændrede tidsplanen for højrisikopligterne. Som beskrevet af de advokatfirmaer, der følger den:

To forbehold. Rækkevidden af artikel 50 blev ikke ændret, kun fristen for mærkning af systemer, der allerede var på markedet. Og ændringerne i omnibus-pakken krævede formel vedtagelse i Parlamentet og Rådet, som notatet fra Latham & Watkins forventer sker i juli 2026. Bekræft den aktuelle status, før I læner jer op ad de senere datoer.

Hvad bør en virksomhed gøre nu?

En kort liste i den rækkefølge, vi ville gøre det.

1. Skriv hvert AI-system ned, I bruger. Tag assistenterne i de produkter, I har købt, med. Det er det trin, de fleste virksomheder ikke har gjort, og hvert senere trin har brug for det.
2. Kontrollér oplysningen. Åbn hver assistent, og bekræft, at en person kan se, at de taler med et AI-system.
3. Tag stilling til genereret indhold, der forlader virksomheden. Mails, breve og rapporter skrevet med AI er det praktiske tilfælde.
4. Stil hver leverandør to spørgsmål. Er I udbyder af dette system efter AI-forordningen, og hvordan opfylder I artikel 50? En leverandør, der ikke kan svare på det i september 2026, er bagud.
5. Hold jeres anvendelser op mod højrisikolisten, og gør det igen, når nogen foreslår en ny anvendelse.
6. Gem dokumentationen. Den pligt, I kan bevise, er mere værd end den pligt, I opfyldte.

Den danske sammenhæng

Danske virksomheder møder denne regel sammen med en anden ændring. Siden den 1. januar 2026 omfatter kravet om digital bogføring også enkeltmandsvirksomheder og foreninger med en nettoomsætning over 300.000 kr. i to år i træk. De skal bruge et bogføringssystem, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen.

De to regler peger samme vej. Bogføringssystemet er selve bogføringen. AI-assistenten læser den og hjælper en person med at handle ud fra den. At holde grænsen mellem de to skarp gør begge regler lettere at opfylde.

Hvad artikel 50 ikke kræver

Den kræver ikke, at I holder op med at bruge AI på finansielle data. Den kræver ikke en risikovurdering for en almindelig ERP-assistent. Den gør ikke jeres leverandør ansvarlig for jeres brug af resultatet.

Den kræver, at folk ved, når de taler med en maskine, og at indhold skabt af en maskine kan genkendes som sådan. Det er rimelige krav, og et velbygget produkt opfylder dem uden et projekt.